Jeg hedder Celestine Andersen.

 

Jeg bor i København, er født i 1981 og er fra den tid hvor man stadig stod i mørkekammer og fremkaldte sine egne papirfotos.

Min passion for fotografiet opstod allerede i den tidlige barndom.

Min morfar var en fotoentusiast og lavede sort/hvid fotos og havde sit eget mørkekammer på loftet i deres sommerhus på Strynø.

I min familie har vi altid fotograferet meget. Både på ferier, til fester og når som helst der var en anledning! Jeg fik mit eget første kamera da jeg var 10 år gammel og har fotograferet lige siden. Har dog skiftet kameraet ud.

Jeg var dybt fascineret af billeder og kunne bruge timevis på at bladre vores fotoalbums igennem igen og igen.

På den måde kunne jeg genopleve hver en oplevelse, holde fast i minder og få oplevelser fra fortiden. Alle de stemninger og indtryk fra gamle dage, fyldte mig med endeløs begejstring.

Jeg er et meget sanseligt menneske og bruger fotografiet til at skabe stemninger og historier, der får den nærværende seer til at stoppe op og føle.

Jeg har gået på diverse foto- og kunstskoler, er oplært i at bruge spejlrefleks kamera, fremkalde i mørkekammer og er trænet i tegne- og maleteknikker.

Bruger i dag fotografiet både som billede, som abstrakt maleri og som historiefortælling. Billedet er et digt uden ord.

Et foto kan således opleves som motiv, som maleri og som poesi.

Jeg ønsker at formidle skønheden i stilheden, der hvor vi berøres af livet og de dybe fortællinger om menneskets eksistentialisme.

Jeg fotograferer mest RUM. Byrum, tomme rum og hjerterum.

Når et rum er tomt og lyset falder rigtigt, opstår der poesi.

Og når et menneske fotograferes, er det rammet ind i et rum og så kan

man pludselig se personen. Sådan rigtigt se. Ind i.

Og lige dér, er essensen af min passion. Både i min profession som terapeut, spirituel lærer og som fotograf. Jeg ser. Dig.

Celestine Andersen

Celestine
Celestine
Andersen

© 2018 af Celestine Andersen. Proudly created with Wix.com

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon